Mangospot.dk relanceres påny!

Der har i alt for lang tid været stille omkring Mangospot og diverse spisesteder i vores omfattende byguide er ikke blevet opdateret i et par år nu. Via nye investeringer i Mangospot og et nyt team af ejere vil vi bringe siden tilbage i brugernes hukommelse som ét af de foretrukne danske online medier til anmeldelse af spisesteder.

Først skridt på vejen er at slanke programmeringskoden og de mange services som er tilknyttet Mangospot. Desværre er en del services forældede og decideret skadelige med hensyn til hastighed og søgemaskineoptimering – kort sagt, en relancering af Mangospot.dk.

Sideløbende er vi i gang med at opdatere de forskellige danske byers individuelle spisesteder, så forældede steder fjernes og nye steder tilføjes.

Vi arbejder på at tilbyde nye brugerfunktioner såsom upload af brugernes egne billeder og udvidede faktorer som kan bidrage til en mere detaljeret anmeldelse.

For en god ordens skyld, så skal det nævnes at denne blog, selvom navnet CrowdCatcher, ikke har noget at gøre med den oprindelige virksomhed CrowdCatcher som grundlage Mangospot.dk.

 

Feedback modtages på mail@mangospot.dk

juni 16, 2013 at 6:48 pm Skriv en kommentar

Find den nærmeste restaurant på din iPhone

Mange mennesker har prøvet at stå et sted i byen og tænkt: “er der et sted i nærheden, hvor kan jeg få noget godt at spise?”. Har man en iPhone, kan man umiddelbart se hvilke spisemuligheder der er.

Det er også muligt at se hvordan brugerne har anmeldt stedet, da brugerbedømmelsen (antallet af Mangoer) også fremgår. Beslutningsgrundlaget er derfor endnu bedre.

Når brugeren har fundet en restaurant, kan han / hun ringe direkte fra iPhonen til restauranten for at høre, om der skulle være et ledigt bord. Det ville jo være ærgerligt at gå derhen og så finde ud af, at der ikke er et ledigt bord.

Det eneste der kræves er den nye Mangospot applikation til iPhone. Når applikationen er installeret, er det muligt at se restauranter, cafeer, barer med mere – lige netop der hvor man er.

Ved hjælp af iPhonens indbyggede GPS, finder Mangospot.dk brugerens position, og ”serverer” alle spisestederne, hvor brugeren befinder sig.

Vi synes, det er en naturlig forlængelse af Mangospot.dk at tilbyde en iPhone applikation. Vi ved at mange af vores besøgende på hjemmesiden gerne vil kunne træffe et kvalificeret valg om hvor de skal spise, selvom de ikke lige er i nærheden af en computer. Med iPhonen giver vi dem nu muligheden for præcis det.

Applikationen kan hentes på http://www.mangospot.dk/cms/iphone.aspx. I hele februar er det gratis at hente applikationen.

februar 13, 2009 at 9:53 am Skriv en kommentar

MangoSpot rykker til København

Så er der godt nyt for Københavns brugere af byens restauranter, cafeer og andre spisesteder. Efter at have sat sig eftertrykkeligt på Århus, rykker MangoSpot nu til København. Vi har fået så meget positivrespons (og trafik) på sitet, at vi synes, at København nu også fortjener sit eget MangoSpot. Det betyder forhåbentligt, at det fremover bliver endnu sværere at drive et dårligt spisested, levere take-away 2 timer for sent eller drive en top-snobbet cafe i København.

Alt begyndelse er svær, så hjælp os og gå ind på MangoSpot i København og anmeld din ynglings cafe, din favorit restaurant eller Københavns bedste Take away.

november 16, 2008 at 8:39 pm Skriv en kommentar

Århusianerne kårer Århus bedste restaurant

Mere end 2250 brugeranmeldelser har afgjort nomineringen af de bedste restauranter, cafeer og take away i Århus. De endelige vindere findes den 1. oktober 2008.

På baggrund af de mange anmeldelser og de besøgenes bedømmelse af anmeldelserne, er de fem bedste indenfor hver enkelt kategori blevet nomineret. Det betyder at der er nomineret fem restauranter i den “dyre” kategori, fem restauranter i “mellem” kategorien og fem restauranter i den “billige” kategori. Endvidere er der nomineret fem cafeer og fem take away steder. De nominerede kan ses på denne side: http://www.mangospot.dk/Misc/Mangospotprisen2008DeNominerede.aspx.

Indtil den 1. oktober 2008 “kæmper” de nominerede om at blive den endelige vinder indenfor de enkelte kategorier. På www.mangospot.dk kan du se hvilke steder, som her og nu vurderes som de bedste. Men meget kan ændres inden vinderne findes.

Alle der har haft en oplevelse, som de ønsker at dele med andre, kan give deres mening til kende. Det gør flere hundrede gæster hver eneste måned. De gamle anmeldelser og de mange nye anmeldelser afgør hvem der skal vinde i 2008.

I forbindelse med prisuddelingen sidste år udtalte vinderen, ejeren af Klassisk 65, Søren Andreasen:
»Det er jo almindelige menneskers vurdering, vi skal leve af, så det betyder meget hvad brugerne siger.«

september 11, 2008 at 7:38 am Skriv en kommentar

Ny version af Mangospot

Vi har i dag netop lanceret en ny version af Mangospot.

I det nye design fokuserer vi endnu mere på det, det handler om: At så mange som muligt kan bidrage til at så mange så muligt altid får en god oplevelse i byen.

Udover at lay’outet er blevet frisket op, er der tilkommet nye features som f.eks.:

  • Ny måde at beregne et steds samlet karakter på: Mangospot karakter
  • Toplister på baggrund af Mangospot karakter
  • Mulighed for at kategorisere efter pris
  • Underparametre i anmeldelser (F.eks. mad, vinkort, betjening, osv.)
  • Opdeling på kategorier (Fransk, Italiensk,…)
  • Smileys på steder

Vi håber I vil tage rigtig godt imod det nye site, og har I kommentarer er I meget velkomne til at skrive en kommentar her, eller sende en e-mail til forslag@mangospot.dk.

Vi arbejder på at få et debatforum på Mangospot, men i mellemtiden bliver vi desværre nødt til at bede jer at bruge en af ovenstående metoder til at komme i kontakt med os.

Mvh.

Mangospot teamet🙂

maj 22, 2008 at 10:24 am 1 kommentar

MangoSpot rykker til Aalborg

Det er nu ca. et år siden vi startede op i Århus. Næsten 2000 anmeldelser og 30.000 månedelige besøgende senere synes vi, at det er på tide at sprede Mangoen til andre byer.

 I dag er vi så gået live i Aalborg. Det har krævet en større update og Aalborg sitet er stadig meget tomt, men det var Århusssitet også for et år siden . Tag godt i mod det nye Aalborg-site! og hjælp meget gerne til med at gøre sitet lige så godt som Århusudgaven.

/Roar

marts 1, 2008 at 9:59 pm 1 kommentar

Er der blevet stille på MangoSpot?

..Nej det er der bestemt ikke. Både antallet af anmeldelser og glade brugere stiger stødt. Vi nærmer os nu de 30.000 besøgende om måneden og vi mærker ikke rigitg noget til Åok´s indryk i Århus. Det er vi selvfølgelig rigtig rigtig glade for.

Der har dog været lidt stille her på bloggen. Det skyldes, at Thomas og jeg har sagt ja til nogle rigtige fede job hos Creuna . Som altid når man starter på nye jobs, har det krævet en masse energi og lysten til at skrive her har manglet lidt. Nu lysner det imidlertid igen og I vil mærke at aktivitetsniveauet kommer til at stige igen.

Thomas har allerede samlet udviklerhandsken op igen og har lavet en “lignende steder”-funktion.  Se f.eks. her . Herudover har vi ændret måden vi sorterer anmeldelsen på. Den nyeste anmeldelse vil nu blive vist som den første/øverste og man har muligheden for at sortere anmeldelser efter tid, bedømmelser el. stemmer.

– Roar

november 24, 2007 at 7:05 am Skriv en kommentar

Ældre indlæg


The life of MangoSpot

Her kan du følge med i hvad, der sker bag ved kulisserne hos MangoSpot. Hvis du har nogle kommentarer, hører vi meget gerne fra dig - det er den eneste måde vi kan gøre det bedre på. Hvis du ikke aner hvad MangoSot er, kan du med fordel læse "om MangoSpot".

Nye indlæg


Follow

Get every new post delivered to your Inbox.